Karriererådgivning

 

Ønsker om udvikling i jobbet melder sig for mange efter 3-4 år i samme funktion. Det kan derfor være særdeles værdifuldt for både medarbejderen og virksomheden at tilbyde medarbejderen mulighed for uvildig sparring, coaching og realitetstjek i forbindelse med afklaring omkring kompetencer, behov, muligheder/gabs m.v. for at nå det ønskede mål.

Som forberedelse til udviklingssamtaler i virksomheden giver karriererådgivning også mulighed for et langt større udbytte af den forestående chef- og medarbejderdialog, så medarbejderen kan stille mere skarpt på fremtiden og derved i højere grad blive i stand til at tage ansvar for egen udvikling. Det giver både medarbejderen og virksomheden øget værdi gennem høj motivation og engagement.

 

Workshops for medarbejdere

 

Øg din gennemslagskraft og gør din markedsværdi mere synlig i organisationen.

Right Managements kurser ”Få overblik over dine kompetencer” og ”Tjek op på din personlige udviklingsplan”, giver medarbejderne muligheder for selv at tage større ansvar for udvikling, forandringsparathed – og at anvende sit fulde potentiale og gøre sin markedsværdi langt mere synlig.

Right Managements kurser tilrettelægges som inspirerende workshops i mindre grupper, træning, personlig coaching og adgang til e-learningsværktøjer, ”self-assessment” og motivationsanalyser, der sikrer et højt udbytte for den enkelte deltager – samt en personlig karriereudviklingsplan.